Elektronik - det nye fag med de store muligheder
Jyderup Realskole faget elektronik
Claus Moldau, Allan Jonassen og Steen Sikker Hansen2 1977
Juni 1977; Efter vi nu har arbejdet i nogen tid i de nye elektroniklokale, har det vist sig, at det fungere over al forventning. Vi havde nogle problemer i begyndelsen, idet vi ikke havde fået installeret svagstrøm til elevbordene. Vi klarede os så et stykke tid med batterier, og 9. klasses hold gik i gang med at lave printplader og montere komponenter, så hvert arbejdsbord fik sin ensretter. Efterhånden, som de blev færdige, fik jeg dem monteret, så vi nu har et anlæg, der kan give enten 5 volt eller 9 volt alt efter behov.
Lokalet har øvet en vældig tiltrækning på eleverne, og der har aldrig været så mange hold i gang før. På 8. klasses trin har vi to holdt i gang, på 9. klasses trin 1 hold og på 10.-3. real også 1 hold. Det samlede antal af elever, der går til elektronik, er 50 ud af de ca. 200, der har haft mulighed for at vælge faget.
Emnerne på 8. klasses holdene er stort set de samme som sidste år. Dog er der sket nogle få ændringer, der har forenklet nogle af de sværeste teoriafsnit uden, at det på nogen måde er gået ud over det faglige. De øvrige hold arbejder med noget mere avancerede komponenter, nemlig de små integrerede kredse, der nutildags findes i så mange elektroniske kredsløb. Af disse kredse har holdene opbygget tællere og andre interessante ting, bl.a. et alarmapparat, der skal starte under visse givne betingelser.
Som næste punkt på programmet kommer undersøgelsen af nogle "gates", der i en række koblinger giver eleverne et vist indblik i matematikken og dens problemer.
10.-3. real holdet er færdige med dette og er gået i gang med at opbygge et elektronisk ur.
Som det forstås, kommer vi vidt omkring inden for faget, og der er mange muligheder for at få brugt fantasien i de mange forskellige opstillinger, vi laver5
Knud Hougaard

December 1977; Faget elektronik er med den nye skolelov blevet indført som valgfag i skolen i 8., 9., og 10. skoleår. Allerede for nogle år siden, begyndte man dog så småt at arbejde lidt med faget, idet interesserede fysiklærere prøvede at lave små opstillinger i fysiktimerne, hvis der kunne blive tid til det.
Jyderup Realskole startede vi i det små for 3 år siden med et lille hold i valgfri elektronik. Holdet var sammensat af elever fra forskellige klasser. Vi købte nogle gamle printplader fra udrangerede datamaskiner. Nogle af eleverne havde selv loddekolber, og så gik vi i gang med at skille printpladerne ad, og fik på den måde mange brugbare komponenter til en billig penge. Hen mod slutningen af skoleåret blev der så bevilget et beløb til hver elev, så de kunne fremstille et eller andet apparat, som de kunne beholde. Denne undervisning var det første famlende skridt, og den var ikke særlig målrettet.
Året efter købte vi en del komponenter og fik selv fremstillet nogle byggesæt, som eleverne kunne samle og måle på. Dette system kørte vi med til omkring nytår. På det tidspunkt fik jeg en henvendelse fra nogle lærere, der var på kursus på Danmarks Lærerhøjskole. De var i færd med at udarbejde et arbejdshæfte til faget, og de ville gerne have kolleger til at gennemprøve det i nogle klasser rundt om i landet.
Jeg greb chancen, og fra det tidspunkt har faget haft en fast målsætning.
At hæftet har været en succes, ses måske bedst af, at interessen stadig har været stigende. I år har vi tre hold i gang hver i to ugentlige timer, og vi var endda i den situation, at vi var nødt til at begrænse tilgangen, da vi begyndte efter sommerferien. Denne begrænsning var nødvendig, fordi vi indtil nu har benyttet fysiklokalet til undervisning, og dette lokale i forvejen er i brug i mange timer hver uge.
Vi er nu gået i gang med at indrette et lokale, der kun skal bruges til elektronikundervisning. Lokalet får plads til elevhold på 14, der hver får et lille arbejdsbord med de tilhørende installationer.
Både eleverne og jeg glæder os meget til at tage dette lokale i brug i det kommende skoleår (1977/78).
Elektronik 1977
Hr. Hougaard og Allan Randa3
Den arbejdsmetode, vi benytter i faget, er den såkaldte "sømbræt-metode". Den går ud på, at elever på et stykke møbelplade klæber diagrammer af den opstilling, de skal undersøge. Alle de steder, hvor ledninger eller komponenter skal loddes fast, sømmes der et messingsøm i brættet. Til sidst fæstnes ledninger og komponenter. Metoden indebærer, at man hurtigt kan udskifte komponenter og foretage målinger. Endvidere kan alle komponenter bruges mange gange, så arbejdsmetoden bliver forholdsvis billig.
I år har vi først og fremmest beskæftiget os med grundkonstruktioner inden for elektriske relæer og prøver at måle de tidsbestemmende faktorer for sådanne relæer, og det har været et festligt syn, når vi har haft arbejdsbordene fyldt med apparater, der stod og blinkede i hver sin takt, mens eleverne var optaget af at måle, hvor mange blink hver især fik pr. minut.
Desuden har vi lavet et par mindre forstærkere og på den måde fundet ud af, hvorfor en transistor arbejder, som den gør, og hvordan den behandler de forskellige signaler, vi sender ind i den. Samtidig med dette praktiske arbejde er der blevet udfyldt diverse skemaer og regnet kurver og diagrammer, og jeg tror, at flertallet af eleverne har fået en ganske god forståelse af de grundlæggende egenskaber ved de komponenter, vi har undersøgt.
I 8. klasse er vi nu gået i gang med at bygge tællere, ligeledes på hver sit sømbræt. Dette skal vi udbygge til næste år, og det er meningen, at vi i løbet af året skulle nå frem til at arbejde med nogle af de små komponenter, som bl.a. lommeregnere er opbygget af.
Dette hold bliver det første, der får mulighed for at arbejde med faget i tre år og modtage en sammenhængende undervisning. Jeg er overbevist om, at mange af eleverne på dette hold vil nå langt inden de forlader skolen, og de vil absolut have meget store muligheder for at skabe sig en fremtid indenfor en eller anden gren af elektronikbranchen.
Knud Hougaard1

Elektronik 1977
I baggrunden Steven, forrest Michael Eckhoff Hansen og Ole Darman 19774


Kilde:
Kilde 1: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter juni 1977, side 10-12
Kilde 2: Christina Huus og Connie Lis Mathiesen, 20. februar 2015
Kilde 3: Holger Bøgevad Rud, 20. februar 2015
Kilde 4: Christina Huus, 20 februar 2015
Kilde 5: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter december 1977, side 10-11
Note:
Elektronik ses fra 1974. Denne artikel fra Frikvarter 1977 juni.

Sidst opdateret 20. februar 2015
©Jyderup Realskole